| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Dagens tur var besluttet. Vi skulle op til Grisedale Tarn, der ligger i næsten 600 meters højde. Jeg var ikke vild med planen, for det er mange meter opad, men jeg var samtidig lidt for doven til selv at finde en tur.
Det lykkedes dog alligevel. Jeg havde fundet en tur til Elterwater, en lille by, der ligger i den næste dal mod syd. Jytte og Jan bekendtgjorde ved morgenbordet, at de tog en slapper i dag og jeg kunne sige, at jeg heller ikke ville gå op til Grisedale Tarn. Så faldt Anette og Jørn også fra. De valgte i stedet at følge mig på min tur.
Så da vi havde spist friskbagt brød og drukket morgenkaffen, drog vi 3 afsted. Ud af Grasmere af vejen, der går syd om søen og op ad en sidevej, der proklamerede en stigning på 25 %. Ja, kan det bare gøre det, tænkte jeg. Vi skulle nok blive udsat for noget, der var værre i løbet af dagen… Vejen endte efter nogle hundrede meter og en vandresti fortsatte op i bjergene. Jeg synes, at det var svært at få gang i benene. De syrede godt til under vejen opad. Enten er jeg ude af form eller også slæber jeg rundt på for meget ølvom…
Efter ca. en times vandring, var vi på toppen af bjerget og kunne se ned på Elterwater. Turen ned gik lettere. Vejret var med os med sol og blå himmel med enkelte skyer. Lige inden Elterwater holdt vi en lille pause og Anette og jeg fik shortsene frem.
Vi havde egentlig besluttet at spise frokost i Elterwater men klokken var ikke engang 11, da vi kom til byen, så vi nøjedes med en kop kaffe, mens en ganske lille regnbyge passerede.
Turen fortsatte til Chapel Stile og op i bjergene venstre om Raven Crag. Der var aftegnet et vandfald på kortet, som Anette & Jørn tjekkede ud. Jeg orkede ikke gå med, for når man har set vandfald på Island og i Sydamerika, er man svær at imponere. Det var meget lille og Jørn mente, at det ville tage adskillige minutter at fylde en flaske vand.
Videre opad og det var stejlt. Anette var konstant irriterende langt foran os andre. Nu gav jeg ølvommen skylden for, at jeg skulle slæbe mere vægt op af bjerget end Anette skulle.
Jørn og jeg måtte stoppe op en del gange, for at få vejret. Men op nåede vi og jeg lovede mig selv, at morgendagen blev uden alt for mange højdemeter. Benene syrede til og de trængte nok til en dags pause.
Stien ned mod Grasmere var meget let. Det gik kun lidt nedad, mens vi nærmede os byen. Så det var lidt a walk in the park, at komme ned til byen.
Turen til Elterwater havde været superfin. Når man kigger på et kort og planlægger en tur ud fra kortet, så er det ikke let at vide, om turen rent faktisk er flot eller til at gå. Vejret var med os på turen i dag og så bliver naturen bare mere indtagende.
Jeg lovede mig selv, at når vi kom tilbage til Grasmere, så ville jeg gøre lige som Albert Wainwright, der ofte spiste fish & chips efter sine vandreture. Så ind på Tweedies, der serverede en rigtig fin fish & chips - og en Loweswater Gold. Jørn fulgte med, men nøjedes med en god mørk og dejlig cremet øl.
Efter min frokost gik vi tilbage til vores cottage. Det var blevet lidt koldt. Sikkert fordi vi var trætte, så varmen fra komfuret i køkkenet gjorde godt.
Jeg kravlede i seng og tog mig en lille middagslur. Dagens klatretur havde været lidt hård, så det var vel OK…
Eftermiddagen gik med lidt spredt fægtning. Nogen gik i bad, andre tog en lur. Jørn hentede et par øl til mænnerne. Vi skulle først spise til aften kl. 20:30. Det var lidt sent, men det var hvad der var muligt, når vi ikke havde bestilt bord i god tid.
Jeg gik hen på The Jumble Room, for at bestille til os på lørdag. Alt var booket. Fredag kunne jeg til nød få en tid kl. 17. Det måtte jeg acceptere, når jeg nu gerne ville have, at vi skulle spise på den højst ratede restaurant i Grasmere.
Theakston Brewery havde sendt mig en pakke til posthuset i Grasmere, så jeg gik hen, for at finde postkontoret. Pakken var først sendt i dag, så den ville forhåbentlig ankomme i morgen.
Aftensmaden skulle indtages på Lewi’s Bistro, der lå på hovedgaden ved siden af Co-op butikken. Ifølge Anette var den nr. 4 på Tripadvisors liste og det var med god grund.
Jeg bestilte lam og det smagte fantastisk. En ordentlig kølle serveret med kartoffelsalat og grøntsager kogt al dente. Jeg hørte heller ikke nogen af de andre beklage sig over maden, der blev assisteret med et godt glas rødvin til.
På vejen hjem blev vi overmandet af en kraftig byge. Jytte og jeg krøb i læ under en persienne og ventede, til det værste var overstået. De andre trodsede regnen.
Jeg sprang aftenkaffen over og sagde godnat. Nu var jeg jo også først oppe, for at bage brød, så det var vel OK, at jeg gik først i seng. Jeg fik skrevet lidt dagbog og nåede at høre de andre tørne ind, før jeg kravlede under dynen.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |